Sandahls Grafik står bag den visuelle identitet til Det Jyske Musikkonservatorium/ The Royal Academy of Music.
Opgaven bestod i Art Direction og grafisk design af logo og visuel identitet.
Det Jyske Musikkonservatorium er en statsinstitution under Kulturministeriet. De varetager de højeste uddannelser inden for musik og bidrager i øvrigt til at fremme musikkulturen i Danmark.
Den visuelle identitet skulle tydeligt pege på, at Det Jyske Musikkonservatorium har et rent fokus på musik. Stemmegaflen i logoet slår tonen an, så afsenderen og hovedbudskabet nemt kan aflæses.
Fra opstartsbriefet, hvor ønsker, behov og målgruppe blev klarlagt over fordybelsen i, hvad den visuelle identitet skal fortælle, holdt Sandahls Grafik den røde tråd. Identiteten blev udfoldet i web, tryksager, udgivelser og CD´er. Sandahls Grafik fulgte opgaven til dørs helt ned til valg af papir, skiltning mm.